torsdag den 26. april 2012

Hvordan man laver en flot (og NEM!) opsætning

Jeg skrev jo om i går, at jeg havde købt en såkaldt valk til mit hår, da jeg regner med, at jeg selv skal sætte festhår (jeg har ikke råd til at give 5-600 ved frisøren!)
Nu har det med at sætte hår selv til en fest altid været forbundet med ren kaos for mig. Jeg kan altid nogenlunde sætte en frisure flere dage før, og når så den store dag kommer, ja så har jeg 10 tommefingre og håret har sit eget liv. Jeg kiggede mig lidt omkring og fandt ud af, at jeg måtte få fat i sådan en valk, for det så ud til at jeg så kunne lave en frisurer uden ALT for meget besvær.

En valk ser således ud:



Denne er købt i Føtex til 30 kr, hvilket jo må siges at være meget overkommeligt. Den kan fås i hel lys blond, over i mahogni og sort. I Føtex havde de kun lys og sort, og da mit hår er brunt, satsede jeg på den sorte.
En knold er meget nem at lave med denne valk - sådan blev resultatet ved mig (og jeg er langt fra god til håropsætninger!):


Sådan gør du:
  1. Lav en hestehale højt eller lavt på hovedet og i midten eller ud til siden, alt efter hvordan du vil have knolden til at sidde
  2. træk hestehalen igennem valkens hul
  3. Toupér håret og put hårspray i
  4. Læn dig forover og fordel håret jævnt omkring valken - glat evt. det øverste lag hår så knolden bliver skinnende og fin
  5. Slut af med en lille klar elastik
  6. Sæt eventuelle løse totter fast med en hårnål 
Knolden kan sættes stramt og glat, eller du kan gøre den mere kruset og rodet efter smag.

Håber I kan bruge dette lille tip hvis I, ligesom jeg, kan være lidt i hårkrise op til en fest? ;)

onsdag den 25. april 2012

Shopping = find mest til færrest penge!

Hvor har det bare været skønt vejr i dag. Fuglene har fløjtet og det hele har virkelig været forårsparat (- hvilket jo også må være på tide, når vi er sidst i april?!) 
Jeg gik en tur i det gode vejr i dag og blev lidt fanget af et par butikker. Jeg skulle ned og købe fødselsdagsgave til min storesøster alligevel, og så skulle jeg have købt lidt til at sætte håret med når vi skal til bryllup ved kærestens søster om ikke så længe. Længe siden sidst jeg har fået "løn", og da pengene netop var gået ind i dag, tænkte jeg, at jeg godt måtte forkæle mig selv en lille smule. Jeg lever efter princippet "at finde mest til færrest penge!" - og så skal jeg jo gerne føle, at jeg har fået noget for pengene!
Jeg endte med at finde følgende:


  1. Spa Ritual minilak i farven "Dreamsicle" (40 kr.): Skøn cremet hot pink farve, som jeg glæder mig til at prøve
  2. Pukka Te i varianterne "Night Time" og "Relax"(38 kr. pakken): elsker Pukka te for deres gode smag- og måtte prøve "Night Time" da jeg har sovet E.L.E.N.D.I.G.T de sidste 2-3 nætter..
  3. Hårgejl til bryllup (150 kr. - har desuden fået fat i en valk, som ikke er vist på billedet, som jeg skal bruge til opsætningen, men mere om den imorgen!):Elnett spray holder perfekt og jeg fandt den i en parfumefri udgave = et plus!
  4. Øreringe i "benlook" fra Pieces (60 kr.)
  5. Stjerneørering + ørering med kæde fra Pieces (50 kr.)
Er vældigt glad for det hele! Og jeg synes jeg har fået MEGET for et par hundrede kroner, og noget, der er ret godt. Jeg er dog noget i tvivl om de der øreringe i "benlook" er lidt for meget grunge til mig, men jeg tror det har noget med tilvænning at gøre - for de er RET fede, ikke? :)
Jeg regner med at lave et kort indslag med, hvordan du kan bruge en valk til at lave en super flot (og NEM) knold i morgen - det er vildt så meget det gør.

Hvad har du brugt din dag på, og hvad synes du om mine "benøreringe" ? ;)

fredag den 20. april 2012

YES - jeg vandt!

Hvor humoristisk er det lige, at jeg linker til Beautyspace for at andre skal have glæde af at vinde og så vinder jeg selv!?  JUBIII!!

Præmien er nogle gode hudplejeprodukter fra Origins (se billedet) - og jeg som netop er ved at mangle - hvilken måde at starte weekenden på - TAK Anette! (sig for øvrigt til hvis jeg ikke må låne billedet til dette indlæg)

Billedet stammer fra Beautyspace.dk

Oveni dette har jeg i dag fået mit "rigtige" kørekort tilsendt med posten. Det er som om det først reelt set er ved at gå op for mig nu, at jeg har fået det.Oveni dette har jeg fået blomster af kæresten :)

Nå, men det var egentlig bare en "ih-hvor-er-jeg-heldig-og-glad"-opdatering - for jeg skal tidligt op i morgen for at nå et spinninghold kl. 09.00, så jeg vil til at i seng

Godnat allesammen :)

Mine tasker

Jeg fik bare sådan en lyst til at vise jer, hvad det er jeg sidder og nørkler med, når jeg skal sidde og hygge mig for mig selv. Jeg var på kursus for noget tid siden i candy wrap - altså tasker af folie fra slik, chips, kaffe, etc. Jeg ved, at det nok ikke er hipt eller noget, men jeg er altså ret ligeglad. Jeg hygger mig med det - og så synes jeg altså, at det kan blive nogle ret fede tasker. Jeg laver mine af folie og også alle mulige slags gavepapir der er tapet over på den ene side med gennemsigtigt pakketape. Jeg mangler at få sat lynlås i mine tasker og den mindste på billedet er ikke færdig endnu - men det er den seneste jeg er igang med. De ser således ud:


Hvis du skulle have lyst til at forsøge dig med en taske selv, kan jeg anbefale dig at kigge her

I weekenden skal jeg bare hygge med kæresten - endelig en weekend uden planer!
Hvis du vil starte weekenden på en dejlig måde, kan du jo kigge forbi hos Skønne Anette - hvor du lige kan nå at være med i Origins konkurrencen, da vinderne først trækkes i eftermiddag :)

Og så er der vidst kun tilbage at ønske jer alle:

GOD WEEKEND! :)

Hvad skal du bruge weekenden på?

mandag den 16. april 2012

Michael Bublé - WOW... :)

Uh altså. Er træt i dag og fyldt med oplevelser fra i går. Har været fan af Michael Bublé i flere år og elsket hans musik. Er vild med, at han blander egne numre med jazz og gamle klassikere. Den  mand lever og ånder bare musikalitet, og så er der jo også lige lidt "eyecandy" at se på oveni. Han leverede et forrygende show, og jeg skal stadig lige have det til at synke ind, at jeg faktisk har set HAM!
Han var meget veloplagt og var utroligt humoristisk i går. Han fortalte bl.a. om, hvordan fulde danskere og kirkeklokker havde rodet rundt i hans nattesøvn her i Herning. Men ja, man skulle bare have været der. Jeg er klar til at høre ham allerede igen. Anmeldelsen her taler også sit tydelige sprog.

Som opvarmning havde MB en helt fantastisk á Capella gruppe ved navn Naturally 7. Kæresten og jeg var begge DYBT imponerede af dem - de fik virkelig publikum varmet op! Jeg må simpelthen bare vise jer et klip med dem - dette er fra Ellen Show:

Rights reserved Naturally 7

Det eneste jeg ærgrede mig lidt over var, at vi sad helt bagerst, men oplevelsen var helt fantastisk alligevel. Men jeg kunne jo ikke undgå at blive LIDT jaloux over, at dem på gulvet var HELT tæt på. Han tog en persons IPhone med op på scenen og filmede sig selv og bandet.. wow siger jeg bare..den optagelse vil jeg SÅ gerne have haft! Og én fra forreste række kom op og synge med ham.. men det ville jeg vidst lige være for nervøs til foran 11.000 mennesker!
Har fundet et lille klip fra YouTube fra Jyske Bank Boxen. Lidt dårlig kvalitet, men lyden er der bestemt ikke noget i vejen med. Han fik filmet dette klip til en god dansk vens mor, som er ramt af sygdom - det var meget rørende at være med til at optage et klip til hende.

Rights reserved Michael Bublé & Warner Music

Lige til sidst et billede og en video fra min egen skodtelefon:




video
Rights reserved Michael Bublé & Warner Music

Ih Michael Bublé - hvornår kommer du til Danmark igen? :)

torsdag den 12. april 2012

Follow my blog with Bloglovin

Jeg er blevet medlem af Bloglovin, vil blive meget glad, hvis du melder dig til som fast læser ;)

Selvforkælelse

Den bedste selvforkælelse for mig lige nu, er vist på nedenstående billede:


Jeg må jo rulle hele mit arsenal ud af gode ting, for at jeg kan gøre det af med denne forkølelse hurtigst muligt! Jeg synes, at Søstrene Grene har nogle ganske fine teer (OG til en god pris, hvis man som mig er nødt til at tænke i de baner). Jeg fik købt en pakke med 10 teposer hindbærte i for 6 kroner - så jeg er spændt på hvordan det smager! Pakken er den øverste lille pakke på billedet. Der står, at man også kan drikke den som iste og hey - det skal da prøves, hvis smagen passer mig. 

Jeg smed noget presset rå hvidløg i min suppe her til middag og nøj, hvor må jeg bare STINKE (godt jeg har mistet lugtesansen!) Jeg var jo så så smart at gå ned i en butik efter jeg havde spist suppen, for jeg skulle finde et par høje hæle til min feskjole, da min kærestes søster skal giftes om snart. Og stakkels dame i butikken kom jeg til at tænke på. Jeg advarede hende dog ved at sige: " Jeg er ked af, hvis jeg lugter ud af munden af hvidløg - du skulle altså bare lige advares" ;) Hun var nu sød og sige, at hun ikke havde lagt mærke til det, men ÅH altså - det kunne hun vidst næsten ikke undgå. Jeg selv kunne smage det længe efter og det selv efter jeg har mistet noget af min smagssans...  den stakkels ekspedient. Og alligevel var hun bare sød og rar. Jeg fandt de flotteste sko, som jeg også kan bruge bagefter, for det er kriteriet for mig for tiden. Er bevidst gået udenom satin og bling, bling, da det aldrig vil være noget jeg kommer til at bruge andet end ved meget fine lejligheder. Skoen jeg valgte sidder bare tosset godt på foden, og så er det nogen jeg er næsten 100% sikker på jeg vil kunne gå i en hel dag, plus at prisen var god (400 kr.) I morgen bliver de lækre skattebasser hentet.

Da nogle måske kunne lade sig friste til at tænke, at jeg da bare har uanede mængder penge, selvom jeg intet arbejde har, vil jeg bare mane denne tanke til jorden fra starten af. Når jeg f.eks. har købt et par sko som disse, ja, så er der stort set heller ikke større rådighedsbeløb at gøre godt med, så jeg skal tænke meget over, hvad jeg bruger mine penge til. Pengene til kørekortet har jeg (heldigvis) fået lov at låne af min voldsomt søde og skønne kæreste. Disse par linjer er blot ment til de, der evt. kunne få ondt i en vis legemsdel over at læse om mine nyanskaffelser. Enten er det et enkelt halvdyrt køb jeg har råd til eller et par små billige (som f.eks. Matas' striber) og derfor skriver jeg jo også om mine nye sager med det samme fordi det er stort for mig at få noget nyt - jeg vil efterhånden kalde det en kæmpe luksus, da pengene er små og jeg skal spare op 2-3 mdr. af og til. 

Nå ellers er der vidst ikke andet at sige herfra end god dag og SNØFT, HOST, SNØFT herfra :)

Hvilke sko går du og drømmer om?

onsdag den 11. april 2012

Third time's a charm :)

YES! Jeg gjorde det! Jeg fatter det stadig ikke, men jeg bestod min køreprøve den 3. april, så nu kan jeg jo lige så godt advare om, at jeg er at finde på vejene:)
Dagen før kunne jeg bare ikke sove og jeg vågnede tidligt dagen efter. Kæresten havde påskeferie, så han tog med mig ud på køreteknisk for at agere støtte for mig. Jeg synes selv, at jeg lavede et par fejl, og det fik jeg også at vide jeg gjorde, men det var ikke noget alvorligt. Fik at vide, at jeg skulle arbejde lidt med gearene, og at den prøvesagkyndige godt vidste, at det var fordi jeg var nervøs. Jeg troede faktisk heller ikke jeg var bestået denne gang og den prøvesagkyndige kunne jeg overhovedet ikke mærke på, om det var gået skidt eller godt. Men det har bare været SÅ vildt for mig de sidste dage, for jeg fatter stadig ikke helt, at jeg rent faktisk bestod denne gang. Som min kørelærer sagde, så er 3. gang åbenbart bare lykkens gang for mig (3 gange teori, 3 gang køreprøve og jeg bestod den 3. april :o))  Jeg har ikke skrevet om prøven før nu, da vi tog i sommerhus lige efter prøven. Der var vi indtil i søndags og det var bare ren balsam for sjælen!

20.000,- er da ikke for meget for sådan et stykke papir her..eller?! ;)

Har dog hurtigt fundet ud af, hvor lidt tålmodighed de fleste af ens medbilister egentlig har - man glemmer åbenbart hurtigt hvordan det er at være nyklækket bilist i trafikken. Jeg skal ikke risikere at miste mit kort og derfor kører jeg 80 hvor jeg må køre 80 0g 50 hvor jeg må køre 50, og dermed ikke mere! Men det kan de fleste simpelthen irritere sig grusomt over. Er derfor blevet dyttet af et par gange, bare fordi jeg følger reglerne. Jeg prøver at være ligeglad og slå koldt vand i blodet. Det er folk selv der får bøden hvis jeg kører pænt efter reglerne og de dytter eller kører helt op i røven af mig, så deres problem. Så længe jeg ikke kører 50 hvor jeg må køre 80, for så kan jeg da forstå, at det kan irritere! Folk har bare så forpulet travlt altså. Det er svært at holde hovedet koldt når folk dytter. Hvorfor fatter de ikke, at de ikke ligefrem hjælper ved at dytte.. hallo, det er ikke som om jeg kommer hurtigere væk fordi der dyttes - I kan højst gøre mig mere befippet..!
Nå, Anways, så er jeg bare super glad for, at jeg nu kan begynde at bruge min energi på andre ting - så som at finde et af de hersens jobs og at skrive lige LIDT mere herinde end jeg har gjort den sidste tid :)
Men først må jeg bare lige pleje mig selv lidt, fordi jeg er en snotabe! Jeg må have en eller anden brist i mit immunsystem tænker jeg, for hold da helt op hvor har jeg tit været snottet på det sidste. Det må bare være fordi der har været alt for meget. Og nu har jeg tid til at slappe lidt af - så skulle reaktionen på 7 måneders kørekorthelvede jo komme på et tidspunkt, ikke? Masser af vand, te og omsorg til mig og jeg kan kun sige : "It's good to be back!" - på trods af snotnæsen :)

Hvilke råd er dine yndlingsråd til bekæmpelse af forkølelse?